TUBA bogshop

TABU - Ud af alkoholfamiliens tavshed

TUBA har udgivet en bog til unge fra alkoholfamilier. Den udspringer af tusindvis af samtaler med unge i TUBA. Vi håber den gør dig klogere og giver dig håb. Køb den her eller hos din boghandler.

Bestil bog

 

Bogens tema

TUBAs stifter, psykoterapeut Alex Kastrup Nielsen, fortæller om en række af de temaer og problemer, der er væsentlige for unge fra alkoholfamilier.

Han fortæller om alkoholfamilien og gennemgår en række af de problemer, børn af misbrugere kan få med sig som unge og voksne. Og han præsenterer en række overvejelser om, hvordan man som barn fra en sådan familie kan håndtere problemerne og komme videre i livet.  

Kort om bogen

Alex Kastrup Nielsens overvejelser suppleres med eksempler og citater, der giver et barskt indblik i hverdagen hos de familier, hvor mor, far eller begge forældre drikker. Samtidig vidner historierne om, at der findes en vej ud af alkoholfamiliens tavshed.

Bogen giver unge børn af alkoholmisbrugere en mulighed for bedre at forstå sig selv – og for at få et håb om et godt og tilfredsstillende liv fremover.

 

 

Håndbog til Unge og Voksne fra familier med alkoholproblemer

Af Thomas Mackrill

 

 

Hvad skal jeg gøre, når min mor ringer og er fuld? Hvorfor bliver jeg ved med at tage mennesker med forskellige former for misbrug ind i mit liv? Hvorfor fylder min far så meget – når han har været så fraværende i mit liv?
 
Dette er bare nogle af de spørgsmål, der trænger sig på hos unge fra familier med alkoholproblemer. Problemerne stopper ikke, når børnene flytter hjemmefra og skal til at opbygge deres eget liv. Mange problemer flytter med og nye problemer opstår. Håndbogen giver vejledning til, hvordan unge og voksne kan blive bedre til at takle de problemer, som en opvækst med alkoholproblemer kan føre med sig.
 
Bogen giver også inspiration til, hvordan professionelle kan hjælpe unge og voksne fra familier med alkoholproblemer og nyere forskning på området beskrives.
 
Forfatteren, psykolog Thomas Mackrill har arbejdet med psykoterapi og rådgivning siden 1994 og har stor erfaring i at hjælpe unge fra familier med alkoholproblemer. Han er fagkonsulent og fast brevkasseredaktør i TUBA, der hjælper unge fra familier med alkoholproblemer.
 
Køb bogen til TUBAs særpris kr. 198,- (normalpris kr. 248,-). Bestil ved at sende en mail til info@dpf.dk med navn, adresse og telefonnummer. Husk at oplyse, at du bestiller bogen til TUBAs særpris.
 
 
 

 

 

 

 

Forsiden Søg Udskriv Kontakt Til forsiden